Her fremgår de aktuelle betingelser for brugen af MoveApp flytteløsning. Se også oplysninger om priser og moduler samt privatlivspolitik.
Brugsrettigheder
Som bruger af MoveApp har betalende kunder ret til at bruge løsningen til at drive deres flyttevirksomhed. Kunden har ret til at bruge de moduler der er aktiveret og som man betaler for brugen af.
Løsningen rummer de funktioner der er indeholdt i den til enhver tid gældende version. Kunder holdes orienteret om kommende versioner og kommende nye funktioner og forbedringer.
Testperioden og forpligtelse
I den testperiode kunden får, før man beslutter at fortsætte med MoveApp, kan man teste løsningen, således som man ønsker.
Kunden kan opsige testperioden uden forpligtelser helt op til dagen før dens udløb. Opsigelse kan ske på telefon eller email eller ved at trykke på “opsig” knappen inde i MoveApp.
Testperioden er gensidig, ingen af parterne er forpligtet. Kunden kan vælge at stoppe så snart denne ønsker det og MoveApp kan tilsvarende beslutte at lukke testen.
Opsigelse
Et aktivt abonnement, efter evt. testperiode, løber altid fra d. 1. og en måned frem og kan opsiges med en måneds varsel. Ved opsigelse fx d. 25/3 vil abonnementet udløbe d. 30/4.
Opsigelse kan ske på telefon eller email eller ved at trykke på “opsig” knappen inde i MoveApp.
Efter ophørsdatoen forpligter MoveApp ApS sig ikke til at opbevare kundens data, se også vores oplysninger om GDPR/Persondatalovgivning.
Prisgaranti
For nye kunder er det altid den gældende pris der er i kraft. Den pris der gælder ved overgang fra testperiode til drift er garanteret i 12 måneder frem, således at en evt. prisstigning ikke træder i kraft før efter 12 måneder. Det samme gælder for eksisterende kunder. Regulering af prisen for eksisterende kunder sker med 12 måneders varsel.
Betaling og moduler
På nuværende tidspunkt er der ikke noget opstartgebyr på selve MoveApp, og ingen forudbetaling for brugen. Opsætning og integration med e-conomic faktureres dog jvnf. prislisten.
Fakturering sker bagud med 7 dages betalingsfrist. MoveApp ApS kan vælge at fakturere månedligt eller kvartalsvist.
Udover de generelle betingelser vedrørende rykkergebyr og morarenter ved for sen betaling forbeholder MoveApp ApS sig til enhver tid retten til at lukke for adgangen til kundens MoveApp ved manglende betaling. Dog altid med et varsel på 7 dage fra betalingsfristen.
Hvis kunden er mere end 30 dage bagud med betaling forbeholder MoveApp ApS sig ret til at slette kundens version af MoveApp inklusiv alle data.
MoveApp ApS forpligtelser
Det er MoveApp ApS pligt at holde løsningen kørende så tæt på 100% af tiden som muligt.
De første tre år har der været to korte driftafbrydelser på under to timer.
Ved problemer, driftstop eller datatab kan kunden forlange refusion for det antal hele dage der har været driftstop, forholdsvist ifht. månedens afregning. Dog således at 1 times driftstop mellem 7 og 17 regnes for den fulde dag. MoveApp er ikke forpligtet herudover.
Se også om sikkerhed i MoveApp.
Overholdelse af dansk lovgivning
MoveApp må kun bruges til lovlig virksomhed og i løsningen må kun gemmes persondata og anden information som man har lov til at opbevare ifølge gældende lovgivning.
MoveApp ApS kontrollerer ikke løsningen, det er kundens pligt at sætte sig ind i lovgivningen og at sikre at medarbejdernes indtastninger kun rummer lovlige informationer.
Afvisning
MoveApp har ret til at afvise at oprette et testabonnement til en kunde.
MoveApp har ret til at afvise at oprette et abonnement til en kunde, eller kan i særlige tilfælde forlange et a’contobeløb svarende til tre måneders forventet abonnement for første periode.