Du indtaster alle oplysninger om opgaven en gang, på et enkelt sted. MoveApp indsætter selv dine indtastede informationer på de steder i systemet, hvor du vil få brug for dem.
Du kan oprette opgaver direkte i kalenderen eller i opgavemodulet.
Yderligere sørger MoveApp for at opdatere din kalender med opgaver, så den altid stemmer overens med virkeligheden.
Når du klikker “Gem og luk” efter opgaven er oprettet skaber MoveApp det komplette overblik over den ny aftale og de allerede eksisterende aftaler.
Du kan vælge flere forskellige måder at få vist din planlægning på, for MoveApp genererer både en månedsplan, ugeplan og dagplan til dig og dine medarbejdere.
Yderligere er opgaverne farvekoordinerede efter status, så du let kan overskue om en aftale skal udføres, er igang, eller allerede er færdig.
I MoveApps overskuelige ressourceplan kan du hele tiden se hvilke medarbejdere, biler eller udstyr, der er optaget eller ledige på en given dag.
Det betyder, at du let og hurtigt kan gennemskue hvordan du bedst muligt sikrer en effektiv drift af firmaet ved udnytte medarbejdere og andre ressourcer optimalt.
Det tager ingen tid at allokere medarbejdere og f.eks. biler på den enkelte flytning, og du kan selv oprette flere når der er udskiftning eller I udvider.
MoveApp viser og advarer også, hvis du er igang med at dobbeltbooke en medarbejder, bil eller anden ressource.
Du bestemmer i høj grad hvordan MoveApp skal se ud. MoveApp bestemmer ikke over dit firma, og du kan selv beslutte hvad du kalder ting i din MoveApp.
For eksempel vælger du selv om du vil have de forskellige ressourcetyper benævnt som “Chauffør”, “Flyttemand”, “Medhjælper”, “Formand”, eller noget helt femte.
Det samme gælder selvfølgelig for betingelser på tilbud, ordrebekræftelser, fakturaer, o.s.v. På denne måde skræddersyr du MoveApp til dit firma.
Hvis du vælger, at dine chauffører og flyttefolk skal have adgang til MoveApp på deres smartphone, så behøver du hverken at ringe, sende sms’er eller skrive mails til dem.
Dine medarbejdere modtager nemlig al nødvendig information om opgaverne direkte i MoveApp.
At MoveApp er online betyder for dig og dit firma, at du ikke behøver at downloade og installere noget på din computer. MoveApp virker i alle nyere webbrowsere. Om du foretrækker den nyeste Microsoft Edge, Chrome eller Safari på din PC eller Mac, så virker MoveApp.